Det er i dag 3 måneder siden vi rejste afsted og vi har nu kun ca. 3 uger tilbage. Tiden er gået hurtigt og det er slet ikke til at forstå, at vi har været væk så længe.
Lørdag den 11 november var vi på tur med Francois og 2 andre mænd fra kirken. De ville gerne vise os en anden del af byen end der hvor vi bor. I den bydel, som vi så foregår meget administrativt, det vil sige at der var mange kontor bygninger. Da det var lørdag var der ingen på arbejde og det var dermed næsten helt øde. Ingen biler på vejene og ikke mange andre mennesker end os. I vores bydel er der altid trafik, biler og mange motorcykler, så det var lidt sjovt at se, at der bare var helt tomt. Vi tog på restaurant hvor vi kunne vælge mellem fisk, kylling og gris. Da vi sagde vi gerne ville have fisk og gris, var der kun fisk. De 2 mænd fra kirken gik derfor ud og fandt gris til os et andet sted, for vi skulle da have vores gris. Vi spiste så grisekødet inden vi fik vores fisk og pomfritter. Det var tydeligt, at de ville at alt skulle være perfekt og vi skulle absolut slet ikke mange noget. Efter vi havde spist havde de planlagt, at vi skulle ud og se vandet. Det var rigtig flot. Nogle fiskede i vandet og vi kunne også se nogle af de fragtskibe, ligger til i havnen hvor vi bor.
Der kom mange og ville sælge os forskellige ting og en af dem, spurgte om vi var gift. Francois sagde så for sjov, at det var dyrt at blive gift med os. Vi var kun studerende og kostede flere billioner. Francois forklarede, at hvis han stadigt var interesseret skulle han da bare kontakte ham, for så ville han aftale det med vores forældre. Vi møder tit folk på gaderne, som spørger at vi er gift, vi lader bare som om vi ikke forstår det og går videre, så vi er vandt til det.
Om søndagen var vi i kirken i en anden kirke, end den ved Francois hus. Vi kom ind i kirken og blev som sædvanligt placeret forrest. Vi fik en gave af de unge, hvilket var meget sødt. Efter selve gudstjenesten skulle vi vente på Francois, da der skulle være nadver og barnedåb, hvor 9 børn blev døbt. Da der ikke er en præst til hver kirke, skiftes de forskellige kirker til at have nadver. Efter gudstjenesten var færdig ventede vi derfor 30 min på, at Francois kom for at skulle holde nadver. Han havde først holdt gudstjeneste i han egen kirke og skulle derfor være færdig der, før han kunne komme og holde nadver i den anden kirke. Her har man kun nadver og barnedåb ca. en gang i måneden og der er derfor ofte mange børn, som bliver døbt på samme tid. Efter gudstjenesten blev serveret mad for os og de vigtige mænd i kirken. Efter vi havde spist, skulle vi besøge en af de 2 mænd, som vi havde været på tur med dagen før. Hans datter var en af de 9, som lige var blevet døbt. Han ville derfor fejre det med os og havde derfor inviteret os og de andre vigtige mænd fra kirken hjem til sig. Her fik vi også serveret mad, så vi spiste da bare lige igen. Her er man meget gæstfrie og invitere ofte på mad, hvilket vi ikke klager over, da Afrikansk mad er vildt lækkert.
Mandag var det rigtig varmt, så vi besluttede at vi ville have is. Da vi kom ind blev vi pludselig ledt op i VIP rummet ovenpå. Vi synes det var meget sjovt og mærkeligt. Som hvid bliver vi af og til særbehandlet, hvilket er lidt skørt, for vi er jo ikke anderledes fra dem.
Tirsdag var vi hos Francois og hans familie. Her hjalp vi med at skære gumbo, som er en grønsag, som de kommer i en slags sovs. Gumboen gør, at sovsen bliver meget elastisk og klistret. Om eftermiddagen var der generelforsamling for kvindegruppen i kirken. Vi havde bare troet det var et almindeligt møde, som vi skulle med til, men fandt hurtigt ud af, at det var generel forsamling. Vi forstod få ord, men ellers var det 2 timer på fransk. Efter 2 timer ringede Francois kone til ham og fortalte at maden var klar. Han sagde derfor til os, at det var okay hvis vi var trætte og sultne for vi kunne gå op og få mad. Vi var ret trætte og sultne og gik derfor med det samme op og spiste den afrikanske mad, som vi selv havde været med til at lave. Det smagte godt, vi er i det hele taget stor fan af Afrikansk mad.
Om torsdagen havde vi en fri dag og vi havde besluttet os for at tage på restaurant. Her vi fik både forret bestående af gulerodssalat, hovedret hvor vi kunne vælge kylling, fisk eller oksekød med plantin (mad bananer, som smager vildt godt), pomfritter eller ris. Og til dessert fik vi da også lige en halv appelsin. Det var ret billigt og kostede kun 25 kr pr. person.
I lørdags var vi igen til møde. Denne gange for de unge i en anden kirke. Her var det også general forsamling. Vi ankom klokken 10, men mødet skulle først starte klokken 12. Vi sad derfor med kvinderne, som forberedte manden. Selvom vi ikke snakkede så meget med dem, var det hyggeligt at sidde og se hvordan de forberedte maden. Mødet som skulle starte klokken 12, startede dog først klokken 13, hvilket er typisk Afrika planlægning. Selvom det var en lang dag og vi først fik frokost klokken 16, gik tiden dog alligevel ret hurtigt.
Søndag morgen på hjem til Francois for at kunne komme i kirke, sagde Francois pludseligt, vi har et stort problem. Vi forstod dog ikke hvad problemet var, før det begyndte at dryppe. Når det regner her, kommer regnen hurtigt og meget kraftigt. Det gik derfor op for os, at vi havde lidt travlt med at komme hen til hans hus for at undgå at blive våde. Det skal dog lige siges, at det absolut ikke er nemt at løbe i stramme nederdele, men der var ikke rigtigt nogen udvej. Vi har dog før snakket om, at vi godt kunne bruge en løbetur, men vi havde dog ikke lige tænkt at det ville være en søndag i kirketøj med stramme kjoler. Vi nåede ikke helt ind inden det begyndte at regne, så lidt våde blev vi. I kirken blev teksten læst op på engelsk for vores skyld og efter hans prædiken, kom han også lige med et referrat på engelsk. Vi sad nede bag i kirken, sammen med datteren og nogle af hendes veninder. Det er første gang, vi har siddet bag i kirken, da vi altid bliver placeret forrest. Vi følte os dermed mere som en del af dem end vi plejer. På vejen hjem besøgte vi en af mændene fra kirken, som var blevet indlagt på hospitalet. Dette hospital lignende mere et dansk hospital end det vi så i Garoua. Selvfølgelig var det ikke ligeså moderne som et hospital i Danmark, men det så rent og ordenligt ud.
I mandags kunne vi ikke holde burger fristelsen ud længere, så det endte med, at vi var nede i byen og spise burger og pomfritter.
Efter noget være uvejr i sidste onsdag fik vi i tirsdags internet igen. De første gange vi oplevede internet afbrydelser og dage uden internet var det vildt frustrerende. Nu har vi vendt os til, at sådan er det her og det er endda dejligt at det går nogle gange, for så er man ikke længere så afhængig af det.
Vi kan godt lide at være på skolen. Eleverne er glade når vi kommer og vi bliver mødt med mange kram og håndtryk, hvilket er ret hyggeligt. Vi vil i næste blogoplæg skrive mere om vores oplevelser på skolen.
Det er med at nyde det hele mens vi er her, for når vi kommer hjem igen, vare det sikkert ikke længe inden vi gerne afsted igen. Når det er sagt er vi, også ved at glæde os til at komme hjem til Danmark igen. Vi håber alt er vel derhjemme.
