StartFragment
Vi har nu sagt farvel til Garoua og er ankommet til Douala, hvor vi skal være de næste 1,5 måned. Den sidste uge i Garoua gik meget hurtigt.
I ugens løb har vi blandt andet besøgt alle familierne på compounden. Det var hyggeligt at besøge dem og se hvordan de forskellige folk boede, og hvem der boede hvor.
Tirsdag besøgte vi et handicap center, som sender blinde børn i skole. Børnene var i skole, da vi var der, så dem så vi desværre ikke noget til. Vi fik dog en god snak bestyreren for centeret, som også selv var blind. Det var spændende at høre ham fortælle om alle hans visioner og drømme og dejligt at vide, at blinde i Afrika også kan få en fremtid. Efter besøget på centeret tog vi til det gode fotosted, som Elia kaldte det. Det var en lille park med gynger, hvilket Emma var meget glad for at se og dermed lige tog sig en gyngetur. Udover gyngerne var der også et I LOVE GAROUA CITY skulptur, hvor vi selvfølgelig lige skulle have taget nogle billeder. På vejen tilbage besøgte vi også lige Tv og radio stationen. Her fik vi en rundvisning og så blandt andet studierne, hvor de optager radio og nyhedsudsendelser. Men vigtigst af alt skulle vi selvfølgelig lige skrive i deres gæstebog, som de lige oprettede da vi kom.
Onsdag var vi igen på tur. Her gik turen til et baptistisk collage og hospital. Her i Douala skal vi være på en baptistisk primary school og dermed skulle vi også lige se, hvordan den baptistiske skole i Garoua var. Skolen lignende det collage som vi har været på, men det var dog meget nyt og de brugte ikke skolebænke, men stole og borde. Efter at have besøgt collage, besøgte vi også den baptistiske kirkes hospital. Her fik vi også en rundvisning. Hospitalet var ikke så stort og vi synes det lignende et dansk lægehus mere end et dansk hospital. Det var dog spændende at se, hvordan det var hernede. Vi blev dog overrasket over, at der var så lidt fokus på hygiejne i forhold til vores danske syghuse. Vi blev blot mere taknemlige for de danske hospitaler, for det at kunne komme på hospitalet er slet ikke en selvfølge hernede. Vi snakkede med overlægen på hospitalet og han fortalte os om de forskellige problemer, som han oplever. Det er nemlig dyrt at få de rigtige maskiner og udstyr til hospitalet til at kunne hjælpe de syge. Torsdag var vi på tur med driverne og Elia, hvor tog vi ud for at se flodheste. Vi kørte til en flod hvor vi efterfølgende tog med en lille båd og sejlede ud for at se flodhestene. Vi så 5 flodheste dog på lang afstand. Vi så hvordan de bare lå i vandet og dovnede den af. Det var kun en enkelt, som vi så kom op over vandet med hele kroppen, ellers så vi kun deres hoveder over vandet. Flodheste er farlige dyr her og det ville dermed at have været farligt at komme tættere på.
Onsdag aften var vi på besøg hos fulfulde præsterne. De havde insisteret på at ville dele et måltid med os, inden vi tog videre til Douala. Det var rigtigt sødt af tænkt af dem og det var hyggeligt. De har været taknemlige for, at vi har været i Garoua og de ville gerne give os en souvenir og dermed fik vi mad.
Elia lukker om fredagen op på centeret, så der kan komme gadebørn ind og få mad, vasket tøj og komme i bad. I starten var der ikke særlig mange børn, men der kom pludselig flere. Vi havde taget kongespil samt en bold og nogle flasker med derned, så vi kunne spille bowling med dem. De synes det var sjovt og vi kunne tydligt se, at værdsatte at få lov til at være der.
Skole inspektøren på collage havde sagt, at vi om fredagen skulle samles med ham og nogle af lærerne, så vi kunne sige farvel til dem. Fredag eftermiddag tog vi dermed ud på collage, for at sige farvel. Her havde de lavet en masse mad og vi havde en hyggelig stund med dem og fik sagt ordenligt farvel. Det var tydeligt, at de havde sat pris på, at vi havde været på collage og flere spurte til, hvornår vi kom igen.
Lørdag aften holdte vi afskedsfest med drengene. Vi havde købt en masse mad, som Nama hjalp os med at tilberede. Vi spiste sammen, hvilket var rigtig hyggeligt. Efterfølgende blev der skruet godt op for musikken og danset stole dans og limbo. Det var en rigtig god aften. Vi havde lavet et fotoalbum til drengene, med billeder af dem fra de ture og oplevelser vi har haft sammen med dem. Den blev de meget glade for. Søndag formiddag stod den på kirke. Gudstjenesten foregik i en anden kirke, da man denne søndag fejrede de protestantiske kirke og dermed var flere kirker samlet. Efter kirke tog vi hjem og fik hurtigt pakket det sidste, men vi fandt ud af, at vi ikke havde behøvet at skynde sig, da flyet vi skulle med var forsinket 6-7 timer. Vi havde dermed slet ikke travlt og havde god tid til at få sagt farvel. I lufthavnen havde vi driveren og Elia med, hvilket var rart, da de kunne fortælle os hvor vi skulle gå hen og oversætte det franske. Da klokken endelig blev 00.50 kunne vi boarde. Vi skulle mellemlande i Yaounde før vi kom til Douala klokken 3.45. Vi var ret trætte, da vi ikke havde sovet mere end en halv time på flyveren og havde stået tidligt op, for at få pakket færdig før kirke. I lufthavnen tog Francios godt i mod os og vi kørte hen til det gæstehus, hvor vi skal bo. Her er meget anerledes end i Garoua. Her er mere frodigt og grønt og ligner slet ikke det Afrika vi kommer fra. Vi fik sovet et par timer og om formiddagen kom Francios og vi fik handlet ind til at kunne lave mad. I går besøgte vi den baptistiske primary school, hvor vi skal observere og være hjælpelærer, hvor vi fik aftalt hvornår vi skal være der. Vi begyndte allerede i dag. I denne uge skal vi observere, hvilket vi i dag synes var meget spændende. Skolen er en engelsk skole, hvilket betyder at eleverne kun undervises på engelsk, bortset fra fransktimerne.
Ellers har vi gået lidt i området omkring hvor vi bor og har fundet et supermarked, som ligner et dansk supermarked. Derudover fandt vi en is butik med over 40 forskellige slags is, så i kan nok godt gætte hvor vi brugte vores eftermiddag. Der er nogle flere fristelser her, for vi har også fundet burger og pizza, det bliver derfor hårdt for pengepungen, hvis ikke vi passer på.
Temperaturen her lidt koldere end i Garoua, men vi glæder os over, at vi ikke har det så koldt som jer hjemme i Danmark.
EndFragment