top of page

Kun 5 uger tilbage

StartFragmentDet er nu næsten 2 uger siden vi ankom her til Douala. I sidste uge observerede vi på skolen, hvilket vi synes var meget spændende. Vi har erfaret, at man lærer meget efter bogen og mange definitioner. Noget af det de lærer, synes vi dermed også er lidt mærkeligt, og kan ikke helt se hvad det er de skal bruge det til. Observationerne gjorde, at vi kunne danne os et billede af, hvordan skolegangen hernede er anerledes, end den er hjemme i DK. Her slår de også børnene, hvilket vi ikke synes er den rigtige metode til at opnå respekt. Dette fik vi en god snak med skole inspektøren om, hvor vi fortalte og kom med eksempler fra Garoua, hvor vi tydeligt kunne se, at det slet ikke virker at slå børnene. Han havde dog stadigt svært ved at se, at det er forkert, men synes selvfølgelig det er i ordne, at vi ikke slår børnene når vi underviser.

Vi underviser på skolen hver mandag, onsdag og fredag. Vi får givet noget materiale og underviser forskellige klasser hver dag vi er der. Børnene her er nemmere at undervise, da skolen er engelsk og alt deres undervisning dermed foregår på engelsk. Eleverne snakker derfor meget bedre engelsk, end eleverne vi havde i Garoua, da skolen der foregik på fransk. Cameroun er tosproget nemlig fransk og engelsk. Mange af eleverne på skolen kommer dog fra hjem, hvor de snakker fransk, og det er dermed kun i skolen de lærer engelsk, hvilket for nogle elever giver lidt vanskeligheder i de små klasser.

I frikvarterne leger børnene med det de lige kan finde. Der er ingen fodbold. Har man en tom sodavandsflaske spiller man da bare fodbold med den. En dag så vi en elev løbe efter de andre elever med en rem i hånden, hvor eleverne løb skrigende væk fra hende. Det er tydeligt, at eleverne ser op til lærerne og de voksne, da det er den samme rem, som læreren bruger til at slå dem med i undervisningen. Vi ser og oplever meget på skolen og dette er blot et udpluk af vores oplevelser. Når vi om eftermiddagen har fri slapper vi ofte af og tager en tur i poolen. Ellers går vi små ture i området lige omkring hvor vi bor. Vi har blandet andet fundet en tøjbutik, hvor vi har købt lidt tøj og derudover besøger vi diverse supermarkeder.

Dagene hvor vi ikke er på skolen er vi sammen med præsten Francois. Her viser han os også noget af byen og de lidt større markeder. Når vi ikke er på markeder er vi hjemme hos hans familie, hvilket er meget hyggeligt. Han har en kone og fire børn og de er meget søde og tager altid godt imod os. Det er lidt ligesom vores andet hjem. Tv'et i deres hus er altid tændt og vores opfattelse er, at har man et fjernsyn bliver der brugt mange timer foran det. Vi har dermed også siddet og set meget fransk fjernsyn.

Baptist kirken har nogle gæstehuse som vi bor i. Her bor mange europæer, men mange er her kun i korte perioder. I sidste uge var der nogle tyske unge, som boede her sammen med nogle unge fra Cameroun. Det var hyggeligt igen at være omgivet af andre unge. Vi fik nogle spændende samtaler om forskellen mellem Danmark og Cameroun. De synes det var meget specielt, at vi var taget herned for at arbejde frivilligt og spurgte meget ind til det.

Til sidst lige en lige sjov oplevelse fra i dag:

Det regnede da vi stod op, men det tænkte vi ikke videre over. Klokken 9 ringede skoleinspektøren fra primary school og sagde: "i kommer vel ikke i dag, da det regner". Da det regnede meget med kraftig lyn og torden besluttede vi hurtigt, at det vist var okay at tage en off dag, og sagde derfor nej det gør vi nok ikke. 10 min før han ringede havde vi lige snakket om, at sådan en dag som i dag kunne vi godt bare have brugt i sengen foran fjernsynet. Der er 20 minutters gågang til skolen, hvilket normalt ikke er så langt, men i regn og tordenvejr bliver det pludselig ret langt.

Tiden går stærkt og vi glemmer dermed helt at få skrevet blogopslag. Vi kan slet ikke forstå, at vi kun har 5 uger tilbage. Tiden er gået vildt hurtigt. Her er de så småt begyndt at pynte op til jul i butikkerne, hvilket vi synes er ret hyggeligt. Det er dog ret sjovt, at de hænger snefnug op i ruderne, når det er over 30 grader udenfor. Vi håber i fortsat har det godt hjemme i Danmark.

EndFragment

Emma tager sig lige en svømmetur

I idrætstimerne øver de sig i at hoppe og lave vejrmøller

Fra en observationstime.

Hvad billedet ikke fortæller er, at den varme kakao var lunken og isen smeltet. Men det var dog lækkert alligevel.

Engelsk undervisning

Fransk fjernsyn er ikke altid lige spændende.

De 2 døtres værelse

De 2 døtres værelse

På vej hjem fra skolen køber vi ofte brød med bønner, som det på billedet. Det koster kun ca 2,5 danske kroner, så både en nem men også billig frokost.

Et afrikansk køkken. Her har de dog gasblus. I Garoua var det mere normalt at lave mad over bål.

Her sover man bare lige når man bliver træt.

Efter søndagens gudstjeneste sammen med Francois datter.

Her sættes der også hår. Afrikanere får meget op i deres hår og får det flettet på mange forskellige måder.

Det er mere frodigt her og før ting gro og blive grønne kræver det regn.

Hjemme hos Francois hvor fjersynet som sædvanligt er tændt og datteren sidder og fletter venindens hår.


RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:
Ingen tags endnu.
bottom of page