Sidste søndag var vi til gudstjeneste i fulfulde kirken. Elia kom og tog os med, men lige da vi skulle til at gå over i kirken, stod det ned lår fede stråler, og i Afrika rykker man sig ikke ud af flækken, hvis det regner. Vi sad sammen med Elia og ventede, mens sang vi og fandt en sang der var den samme på Fulfulde og Dansk, og dermed kunne menigheden synge sammen med os, nemlig sangen ingen er så tryg i fare. Da det regnede, var der ikke kommet ret meget mere end 100-200 i kirke. Vi blev i kirken præsenteret og bedt for og på den måde følte vi os meget velkomne. Emma blev bedt om at bede for ham der skulle prædike, og for selve menigheden så det gjorde hun. Vi er glade for at få disse muligheder, som udfordre os, og styrker vores tro. Gudstjenesten var lidt anderledes fra den franske, men det mindede meget om hinanden. Den var dog slet ikke så lang, den varede kun 1,5 time, hvilket minder lidt om en dansk gudstjeneste. Vi havde Elia med og han oversatte hvad der foregik.
Mandag sent om aftenen fandt vi uventede ud af, at vi skulle undervise på primary school tirsdag. Vi havde dog allerede forberedt en lektion, så det var ikke noget problem. Vi fik også et program for hvornår vi skal undervise, det betyder at vores hverdag nu er mere planlagt, så det er super dejligt med noget struktur. Vores kontakt personer, er nogle travle mennesker, og vi har derfor nogle gange nogen af drengene med på marked. Det er dejligt at de gider med os, og man kan se de er stolte over at få lov til at gå med og hjælpe os med at bæger tingene. Tirsdag morgen underviste vi og om eftermiddagen spillede vi fodbold med drengene. Drengene er bare helt vilde med fodbold og de kan spille mange timer. Da vi kom tilbage fra at have spillet fodbold, ville vi lave kartofler og persillesovs, men bedst som vi havde sat kartoflerne over gik strømmen. Det er dog heldigt at vi har gasblus, så vi kan lave mad uden strøm. Vi kunne dog ikke lave nogen sovs, for når strømen går, har vi ikke noget vand. Nu nå vi ikke kunne lave sovs, fik vi lyst til at bage kage. Vi brugte dermed ventetiden på at bage banankage. Da kagen kom i ovnen, kom strømmen tilbage og vi kunne lave sovs. Det endte den aften med, at vi spiste klokken 21. Vi er efterhånden ved at lære, at tage tingene som de kommer, for man kan ikke planlægge sig ud af tingene hernede.
Onsdag skulle vi observere på collage, men efter at have ventet 1 time på læreren, ringede vi efter vores driver, for vi gad ikke side og vente længere. 10 min efter ankom læreren, men da driveren var på vej tog vi bare hjem igen, da han kom. Her kom vores tålmodighed endnu engang på prøve, men vi kan allerede mærke, at vi vender os til det. Da vi allerede var hjemme igen ved 9.30 tiden og var lidt trætte fik vi os lige en lille formiddagssøvn. Om eftermiddagen kom der nogle piger forbi, så vi fandt farveblyanter og papir frem, så de kunne side og tegne. Hver onsdag aften holder Elia en slags bibeltime for drengene. Selvom det foregår på enten fransk eller fulfulde fortæller Elia os hvilket stykke i biblen som de læser, og vi kan læse med på dansk. Det er meget hyggeligt og fedt, at vi kan være sammen med dem om tro og bibellæsning.
Torsdag var der noget galt med afløbet på vores toilet, og der var dermed håndværkere det meste af dagen. De havde gravet et stort hul i bruseren og det støvede i hele huset. De havde fikset problemet fredag, eller det troede de i hvert fald, men det virker nu stadigt ikke normalt, så vi venter på det bliver mandag, så vi kan få dem til at kigge på det igen. Udover at have håndværkere i huset lavede Nama og hendes søster mad til os. Namas søster havde en baby med, men da han så os blev han bange og begyndte at græde. Det er ikke første gang, at børn græder når de ser os, men det er forbi de aldrig har set hvide mennesker før og dermed er bange for os. Fredag aften var vi nede hos drengene og en af dem synes ikke vi lærer godt nok fransk, så han tog sagde i egen hånd. Han gav os en bog med en masse franske ord og sagde vi skulle sidde og øve dem, til han kom tilbage. Vi får stadigt fransk undervisning 4 dage om ugen, men vi synes det franske er svært, så det er begrænset hvor meget fransk vi kan sige og forstå.
Vi havde første på ugen besluttet at vi fredag ville gøre hele huset ordenligt rent, men da der stadigt var håndværkere i huset om fredagen, havde vi udskudt det til lørdag. Vi brugte dermed lørdag formiddag på at huset godt og grundigt rent. Om eftermiddagen havde drengene sagt, at vi skulle træne med dem, og de havde efter noget tid fået os overtalt, så vi gik op og tog sportstøj på. Da vi 10 min efter kom ned til dem, sad de opslugt i fjernsynet, ligesom en flok danske teenagere, og havde i hvert fald ikke tid til at træne.
I dag var vi igen i den franske kirke. Gudstjenesterne er ikke længere så lange, nemlig kun 2 timer. Derudover er vi begyndt at komme til afrikansk tid, hvilket betyder at vi først går ned mod kirken når klokken er 9.20, selvom gudstjenesten skulle starte klokken 9, starter den nemlig tidligst klokken 9.30.
I eftermiddags fandt vi vores hama perler frem og tog dem med ned til drengene, så vi kunne lave perleplader. Til at starte med var der kun 2 drenge, som lavede perleplader med os, men efterhånden kom der flere og flere. Selv de store drenge, som er over 20 sad dybt koncentreret og lavede perler. Da vi tog ned til drengene, havde vi ikke tænkt, at de kunne side i over 3 timer med perlerne, men det gjorde de.
Håber i har haft en god weekend hjemme i kære Danmark. I morgen skal vi igen på collage.
Au revoir herfra. (Betyder farvel, så lidt fransk har vi da alligevel lært).
EndFragment
