StartFragment
StartFragment
Lørdag aften var der koncert i kirken, hvor 4 forskellige kor deltog. Dette var meget festligt og sjovt. I starten sad vi bare og nød musikken, men efter noget tid, kom der nogle og fortalte os lidt om hvad sangene betød og ville have os til at danse afrikansk dans med dem. I starten tænkte vi åhh nej, men de fik os overtalt og det var rart sjovt at være med til. Vi har inden koncerten meget trætte, men efter koncerten var humøret højt og vi havde haft en rigtig god aften. Vi forstod ikke så meget af teksterne i sangene, kun at budskabet var at syge og danse til ære for Jesus.
Til søndagens gudstjeneste forstod vi lidt mere af hvad der foregik, da Ezai var med og oversatte fra fransk til engelsk. Der var 2-3 sange, som vi kunne genkende melodien på, så vi sang med på dansk eller engelsk, mens resten af kirken sang på fransk. Det var meget sjovt faktisk at kunne synge med, og man følte sig dermed mere som en del af det.
Efter gudstjenesten var vi på besøg hos Ezaï, hvor vi var det næsten hele dagen. Han havde 4 børn, som alle kunne snakke lidt engelsk så det var rart endelig at forstå en lille smule af, hvad børnene sagde. Vi fik sådan noget spinat sovs, med noget lækkert mørt svinekød i, med noget de kaldte Jam til. Det smagte godt, og det var lækkert endelig at få noget kød, som var mørt og til at spise og ikke mindst sjovt at smage rigtig afrikansk mad. Efter vi havde spist, fandt Ezai Skibo kort frem, som nogle tidligere volontører havde haft med. Det var ret sjovt, og vi spillede en del runder. Det klokken rundede de 7 var vi trætte, og han kørte os hjem. Hjemme stod den på aftensmads lavning, som endte ud med pandekager. Midt i madlavningen kom Elvis, som er præsidentens søn forbi, for at hyggenakke med os. Det var hyggeligt, men han var træt og vi var trætte så han var her ikke så længe.
Mandag, stod vi op glade og klar til en ny dag. Vi havde lavet en indkøbsliste på fransk, og gik glade og stolte hen til Ezai, og sagde hvad vi manglede at få fikset i huset. Han sagde til os at han ville komme så snart han havde været i banken, men 2 timer efter, havde vi stadig ikke set skyggen af ham. Efter 3 timer kom han endelig, og han ville fikse både vores ovn og vores vandhane. Han hentede tingene med det samme, eller det vil sige det sagde han…. Men han kom først tilbage med tingene efter en time. Da han havde lavet vandet, gik der ikke længe før vi ikke kunne lukke for vandet, og vi måtte hente ham igen. Igen kom han og fiksede det, så alt var godt. Lige ind til vi en time senere skulle lave mad, og vi startede med at sætte ild til en klud, og derefter var det galt med vandet igen, denne gang var Ezaï taget hjem (han bor i en anden by, men arbejder her og er ansvarlig for os). Så vi måtte ringe til ham, og han fortalte os hvordan vi lukkede vandet. Så vi var forberedt på ikke at have vand før dagen efter, men da vi var færdige med at spise, kom en mand forbi og lavede vandhanen. Så nu virker vandet bedre en nogensinde før, og vi må sige at vi har lært noget om afrikansk ventetid og måske fået en bedre tålmodighed. Endnu en ting vi har lært er, at drengene gerne vil giftes med os og de bliver ved. Det kan være meget belastende, men det er heldigvis kun et par stykker, og de andre drenge prøver at tale dem fra det. Vi prøver at sige at vi har en forlovet i Danmark, og at man i Danmark kun har 1 mand, men deres mening er at man kan have en i Danmark og en i Cameroun og dermed 2. En ting er sikkert, vores tålmodighed bliver sat på prøve.
I morgen skal vi starte op med at undervise på college, så det glæder vi os meget til, det bliver spændene endelig at komme i gang.
EndFragment
EndFragment